Martins gæs blev til en and

Når de fleste danskere på Mortens Aften spiser andesteg, er det en rigtig and - i betydningen løgnehistorie. For det handler nemlig om gæs og en hellig munk for 1642 år siden. Ifølge legenden ville indbyggerne i byen Tours ved Loire-floden i året 371 vælge den fromme munk Martin til biskop. Men han var en beskeden mand, der ikke ønskede denne titel og gemte sig derfor blandt gæssene. De skræppede så op og afslørede ham, så han blev trukket frem og udnævnt. Som straf bestemte han derfor, at gæssene skulle slagtes og spises på denne aften, men det er altså her i landet blevet lavet om til andesteg. Måske fordi de er mindre og nemmere at have med at gøre.

Boede i en hule

Den hellige Martin, eller Morten på dansk, boede i et kloster lidt nordøst for Tours. Jeg har set stedet under et besøg i den nærliggende hvidvins-landsby Vouvray hos en gammel soldaterkammerat, som jeg var sammen med i den europæiske faglige organisation for værnepligtiges rettigheder. På dette sted har Loire, der er landets længste flod og afvander hele området nord for Central Massif, slidt sig ned gennem kalken i millioner af år. Det har efterladt skrænter, hvori menneskene kunne lave huler, og i en af dem boede Sankt Martin.

Flygtede til Chablis

Her i den vestlige del af Loire-dalen er hvidvinene meget bløde og elegante i smagen. De passer til ikke alt for krydrede retter. Flere århundreder senere kom vikingerne fra Danmark og de andre nordiske lande sejlende op ad floden for at plyndre, voldtage og myrde, og befolkningen gemte sig eller flygtede i rædsel. Nogle af munkene fra Sankt Martins kloster rejste med deres vinstokke længere ind i landet for at være i fred for vikingerne. De slog sig ned ved den lille flod Serein i Chablis-området. Her kom vinen i en anden jordbund til at smage helt anderledes og er i dag nok mere kendt end de oprindelige distrikter. tk