Fortsæt til indhold

Få det første julegrin med Finn og Jette

Oplev Jette Torp og Finn Nørbygaard i Lerpøthallen i Varde

Arkiv
Arkiv

show November sluttes af med et godt grin i Sønderborg, når Musik & Fis opføres i Lerpøthallen. Jette Torp og Finn Nørby-gaard genopliver et af de mest succesfulde shows, Musik & Fis, som i 90'erne slog dem fast, som et ideelt makkerpar på scenen. Det opdaterede show - Musik & Fis 2 - giver publikum mulighed for - for første gang i 20 år - at gense og genopleve Jette Torp og Finn Nørbygaard sammen på scenen. En af hemmelighederne bag MUSIK & FIS’ bemærkelsesværdige succes i 90’erne er den unikke humor og det fine musikalske samspil, som Jette Torp og Finn Nørbygaard stod for, i skøn forening. Mere end 180 shows blev det til, men trods den overvældende succes besluttede de sig bagefter for, at gå hver til sit. Finn Nørbygaard fortsatte med oneman shows, film og TV, mens Jette Torp skabte sig en karriere som sanger, skuespiller og entertainer.

Varige spor

Det viste sig dog1 at Musik & Fis havde sat sig varige spor hos et begejstret publikum. De elskede sketchen om skolelæreren Chiquita, der ikke længere ville kaldes bananen, sangen Don’t cry for me Argentina udsat for Finns maleriske folkeopstand og Jette Torps forrygende Tina Turner parodi. En så solid succes ændrer man helst ikke for meget på, men 20 års yderligere erfaring fra scenerne og ikke mindst fra livet, har bibragt showet nye kvaliteter, nye facetter og nye vanvittige gags - serveret til sød musik. Det er derfor med stor glæde og stolthed, at Lerpøthallen har hentet den dynamiske duo og dens velspillende orkester, under ledelse af Klaus Wunderhits, til Varde.