Shop julegaver på Shoppingbazaren
Der er luget ud i restpartierne, og i stedet skruet op for helt nye varer, når EFI Hallerne i weekenden den 9. og 10. november lægger gulv til den 15. ShoppingBazar i Esbjerg.
"Vores kunder vil gerne forkæles, så har vi kun nye varer på standene og ganske få gode restdesigns. Outletkonceptet findes ikke mere på Shoppingbazar, da vi gerne vil have, at kunderne får den bedste shoppingoplevelse med nye varer," forklarer bazarens bagkvinde, Dorthe Johannsen.
85 udstillere af både lokal og national slags lagt billet ind på en stand i hallerne, og det bliver muligt at købe alt fra spegepølser over børnetøj og sengetøj til boligudstyr og makeup.
Shoppingbazaren er åben fra klokken 11.00 til 17.00 både lørdag og søndag. Entréen er 30 kroner, men så gælder billetten også både lørdag og søndag.