Fortsæt til indhold

Måske godt nyt om vindmøllerne?

Hvidovre og København genoptager dialogen om de omstridte vindmølle-planer

Arkiv
oashvidovreavis.dk

Hvidovres borgmester har taget kontakt til sin borgmesterkollega i København med det resultat, at Københavns overborgmester, Frank Jensen, er gået aktivt ind i sagen og erklærer sig villig til at se på muligheden for en bedre løsning for Hvidovre. - Frank Jensens fremstrakte hånd til Hvidovre er en god nyhed for os alle her i Hvidovre, siger Helle Adelborg og tilføjer: - Når overborgmesteren nu siger ja til at se på sagen igen og overveje andre muligheder, så giver det mig håb om, at vi nu alligevel i samarbejde med Københavns Kommune kan få løst en sag, der med Hvidovre-øjne ellers ser temmelig håbløs ud. Med den melding vi nu har fra Frank Jensen, er jeg mere fortrøstningsfuld end længe ved udsigten til, at vi nu i samarbejde med Københavns Kommune kan arbejde videre med at finde en placering til de fire vindmøller, som både København og Hvidovre kan leve med...