Fortsæt til indhold

Strukturen på overbygningsskolerne i Varde by skal på plads

Arkiv
Arkiv

Lars Jull, Sønderalle 32, Varde, byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti skriver følgende Diskussionen om en enkelt eller tre separate overbygningsskoler i Varde by har varet meget længe. Alt for længe. Det Konservative Folkeparti har allerede for et halvt år siden meddelt offentligt, at der snarest muligt (gælder stadigvæk) skal tages beslutning om at få genopført en overbygningsskole på Lykkegårdsskolen. Vi foreslår samtidig, at de tre overbygningsskoler i Varde by skal udgøre et samlet skoledistrikt, hvor eleverne kan søge om optagelse på hvilken som helst af de tre skoler. Samtidig foreslår vi, at de tre overbygningsskoler søges linjeopdelt med hver sin særlige profil, således at der kan tilbydes nye og spændende studiemiljøer. Det giver valgfrihed, det giver forbedrede faglige miljøer og det giver eleverne mulighed for at søge efter interesse og kammerater uanset elevens bopæl. Det Konservative Folkeparti vil sikre udvikling af kommunens skoler. Og det haster.