Penkowa fortæller om identitetsleg
Club Silencio og foredrag om identitet og hjernen på Teater Vestvolden
I den forbindelse er det en stor glæde, at hjerneekspert og dr. med. phd. Milena Penkowa efter forestillingen kl. 17 har takket ja til at komme og fortælle om hjernen og hvordan den påvirkes af den heftige leg med identiteter, som pågår over alt lige nu i den vestlige verden. Milena Penkowa vil primært fortælle om identitet ifht. hjernen. Hvordan er hjernen indrettet og hvorhenne sidder vores bevidsthed, personlighed og selvidentitet? Hvordan håndterer hjernen et tab af identitet? Hvordan påvirker det hjernen og hvad sker der i hjernens celler, når identiteten (både ens egen og andres) krakelerer eller udfordres? Rummer vi hver især flere end een identitet? Er een mere falsk og - eller sand end en anden? Hvordan påvirker hjerne versus sind menneskets selvopfattelse og identitet? M.a.o. sidder vores selvopfattelse og identitet i sindet, eller findes den rent cellebiologisk i hjernevævet? Hvad er ¿bevidsthed¿ for en størrelse? Hvordan finder hjernen ud af, hvem ¿jeg¿/¿mig¿ er - og hvem ¿andre/du/dem¿ er? Milena vil også tale om, hvordan hjernen reagerer, påvirkes og forandres, når vores sociale tilknytning og tilhørsforhold til andre; familien, venner, kæresten, kolleger - som det sker for vores Christine og hendes forældre i Club Silencio - forsvinder eller udfordres? Ifht. vores online leben i dag vil Milena også gerne diskutere, hvad det kan have af konsekvenser for hjernen og vores omgang med hinanden, når vi erstatter fysisk kontakt med et digitalt univers. Kan de elektroniske/digitale medier eller menneskelige e-substitutter reelt erstatte ægte fysiske relationer? Eller findes der hjernebiologiske årsager til, at de digitale medier aldrig kan erstatte ægte fysiske møder mennesker imellem; at man ser hinanden i øjnene, opfanger hinandens lugte og feromoner, hører hinandens stemme, ser hinandens kropssprog, bevægelser, særpræg etc, dvs. den konkrete kontakt og berøring mellem mennesker... Vi ser frem til indsigtsfuldt foredrag og engageret debat hvor publikum er velkomne til at stille spørgsmål til hjernen, sindet, kroppen og helbred.