Ditte Sørensen udstiller på Frandsens Fabrik
Arkiv
Tekstilkunstner Ditte Sørensen udstiller lige nu sine værker Frandsens Fabrik i sin barndomsby Esbjerg.
Det er udvalgte værker fra sin nyeste billedserie ”København”, og det er finurlige og til tider provokerende billeder af nøgne kvinder, der snoer sig omkring Københavns gader. Værkerne er alle resultatet af eksperimenter med tekstiler, fotooverførsel og frihåndssyning på symaskine. Oplev således en helt anderledes kunstart og lad dig blive forført gennem de Københavnske stræder i et væld af tråde og syteknisk elegance.