En hyggelig tirsdag aften..
Det tyder godt for den kommende valgdeltagelse - og glædeligt var det at konstatere, at der blandt de mange fremmødte var adskillige ganske unge. Desværre nåede politikerne generelt ikke rigtigt ud over scenekanten. Den erfarne TV-journalist Kaare R. Skou - tidligere politisk redaktør på TV 2 Nyhederne - var ordstyrer og havde til opgave at få fordelt taletiden nogenlunde ligeligt mellem de 11 politikere i det enorme panel. Det gik ganske udmærket - men med så mange deltagere blev dialogen og debatten ganske fragmentarisk. Valget af en ordstyrer, der har det politiske stofområde på Christiansborg som sin spidskompetence og ikke et grundigt og tæt kendskab til den aktuelle politiske situation i Hvidovre, betød også, at styringen af debatten blev forholdsvis generel. Da der i anden halvdel af valgmødet blev åbnet for spørgsmål fra salen, nåede man ikke mere end syv eller otte spørgsmål. Flere af politikerne åbnede først rigtigt op for ¿godteposen¿ i de to minutter, de fik til rådighed i den afsluttende runde. Men på det tidspunkt var de politiske modstandere afskåret fra at samle handsken op - og alle kunne efterfølgende gå hjem igen. Ikke meget klogere - men med indtrykket af en ganske hyggelig tirsdag aften i Medborgersalen. oas