Fortsæt til indhold

Havneområdets miljø og vækstskabende effekt

Arkiv
Hans A. Pedersen, Jomfrusti 29, Sønderborg, Byrådskandidat for Venstre, skriver:

Sønderborgs placering på begge sider af Alssund giver os helt unikke muligheder for at skabe attraktive erhvervs-, uddannelses- og bolig byggerier.
Gehry planen sikrer at de enkelte byggerier samlet kommer til at skabe en perfekt helhed, efterhånden som de private bygherrer udfylder planens muligheder. En attraktiv beliggenhed tiltrækker nye investorer til gavn for beskæftigelsen og kommunen. Jeg vil arbejde for en fortsat udvikling af havneområdet, således at
Sønderborgs placering på landkortet styrkes.
For mig er det vigtigt at pakhuset bevares som en markant del af havnefacaden, for at bryde rækken af ny arkitektur og ikke mindst for at fortælle historien.
Det er samtidigt vigtigt for mig af områdets nuværende virksomheder, fiskere med småbåde og kuttere samt beboere, aktivt høres, således at de bliver en aktiv del af det nye område.
Dette for at sikre Sønderborg Kommune som et godt sted at bo.