En gudeskøn familieforestilling
TEATER: Oplev den mægtige krigsgud i teaterforestillingen I guder! søndag 17. november kl. 13.00 på Teaterbygningen i Køge.
Jesper la Cour Andersen, iført 11 roller, fører os med stort nærvær sikkert gennem gudeverdenens intriger, og giver os en oplevelse ud over det sædvanlige.
Det er teaterfortælling af høj karat.
Han truer og kaster med sin hammer, stammer og blinker som en gudinde og han får tilskuerne til at hulke af grin over de mærkeligste og herligste gudetricks.
Hver gud har sit kendetegn, så børnene er aldrig i tvivl om, hvem der er hvem i forestillingen.
Det er Dragen - et samarbejde mellem Daginstitutionskontoret, Køge Musikskole, Teaterbygningen og KøgeBibliotekerne – der inviterer børn og deres voksne til at opleve denne sjove forestilling. Billetter a 50 kr. kan købes på www.koegebib.dk.
pm