Fortsæt til indhold

Nederlag i lokalt bordtennis drama

Arkiv
Arkiv

BORDTENNIS: Det blev til både nederlag og sejr for Skensved Bordtennis i sidste uge.
I fjerde runde i ØBTU's turnering i denne sæson tabte Skensved 1 i Serie 1 med 6–8 til Køge Bugt 1, mens Skensved 2 i Serie 2 besejrede Fårevejle 1 med 9-5.
Lokalopgøret i Serie 1 mellem Køge Bugt 1 og Skensved 1 var en dyst mellem rækkens nr. 1 Køge Bugt 1 og rækkens nr. 2 Skensved 1. Efter otte singler og to doubler havde Køge Bugt 1 bragt sig foran med 6–4, hvorefter det blev til to Skensved singlesejre til Anders Jensen og Brian Ganzhorn og Skensved havde udlignet til 6–6 i holdkampen.
Nr. 1 på rækkens Top 10 liste ubesejrede Wu Xiaoning bragte Køge Bugt i front igen ved at besejre Skensveds Danny Larsen med 3-0.
Den afgørende singlekamp stod derefter mellem Skensveds Jørn Mogensen og Køge Bugts Morten Halgren Sørensen. Trods flere føringer til Jørn Mogensen undervejs i kampen og i afgørende sæt sejrede Morten Halgren Sørensen med mindst mulige margin 3–2 og holdkampen sluttede 8–6 i Køge Bugt favør.
Skensved 1 er nu ”gledet” ned på en tredieplads i Serie 1. Skensveds næste kamp i Serie 1 er mod rækkens nr. 6 Slagelse 2.
Skensveds hold i Serie 2 spillede ude mod Fårevejle 1 og det resulterede i en Skensvedsejr på 9-5. Skensved kom foran med 5-3 inden de to doubler. Begge doubler resulterede i Skensvedsejre ved hhv. Jakob Bielefeldt/Dennis Oreskov og Roald Ganzhorn/Gunde Jensen.
Holdkampen sluttede med en samlet Skensved sejr på 9–5.
Efter sejren er Skensved placeret på en forløbelig 1. plads i Serie 2. Jakob Bielefeldt, der i holdkampen mod Fårevejle led sit første singlenederlag, er stadig nr. 1 på rækkens Top 10 liste med 11 sejre af 12 mulige. Skensveds næste kamp i Serie 2 er mod rækkens nr, 2, Tølløse 2.
pm