Fortsæt til indhold

Wagner er åbnet i Varde

Bjarne Dengsø Nielsen åbnede i morges ny tøjbutik i Vestergade i Varde

Arkiv
Kim Schou

Det er en drengedrøm, der nu er gået i opfyldelse for Bjarne Dengsø, som efter nogle år hos Wagner i Esbjerg, har fået sin drøm om en butik i Varde midtby opfyldt.
Klokken 08 i morges slog han dørene op for sin nye flotte Wagner butik i Vestergade i Varde.
"Tidspunktet er ideelt. Nu begynder julehandelen snart og jeg har fået den bedste placering," fastslår Bjarne Dengsø, som gennem sin tid i Esbjerg, har kunnet registrere, hvor mange Vardefolk der handler i Esbjerg.
"Jeg tror, at jeg med min nye butik, kan være med til at fastholde folk i Varde, og så får alle tøjforhandlere glæde af det," siger han.
Wagner ligger i den tidligere Knæk & Bræk butik og råder over 210 m2 butik og en masse lagerplads.
"Jeg har brugt den sidste måned på at få butikken toptunet fra top til gulv. Og med vores stærke koncept med et godt prissegment, tror jeg på det," slutter han.