Italiensk start i Roskilde

I livet sker det til tider, at man finder sin sande destination, mens man søger efter noget andet.
Birgit og Steen Gerneke kom for 25 år siden til Roskilde for at kigge på et hus, der var blevet sat til salg.
Efter nogen tids søgen, gik det op for de to boligsøgende, at de ikke kunne finde den adresse, der var blevet oplyst.
Humøret begyndte at dale, og inden længe udviklede situationen sig til et skænderi.
- Vi standsede bilen ved en lygtepæl på Dronning Margrethes Vej og så gik vi ellers i gang med at skændes på italiensk vis, fortæller Birgit Gerneke, som har inviteret Roskilde Avis' forbi til en snak om, hvordan hun endte i Domkirkebyen.
- Men under skænderiet så vi, at et hus lige på den anden side af gaden fra, hvor vi stod også var til salg, tilføjer hun.

Huset ved lygtepælen

På trods af skænderiet og med en smule held fandt Birgit og Steen Gerneke frem til den bolig, de oprindeligt ledte efter.
Boligen opfyldte desværre ikke parrets behov, men tilfældighederne arbejdede heldigvis med dem.
Pludselig viste det sig, at de også kunne komme hen og se på huset, de opdagede under skænderiet ved lygtepælen på Dronning Margrethes Vej.
Her gik tingene op i en højere enhed.
- Vi vidste med det samme, at det bare var helt rigtigt for os.
- Her kunne vi bo centralt med kort til byens parker og natur, fortæller Birgit Gerneke.

Kendte ansigter

Huset på Dronning Margrethes Vej blev Birgit og Steen Gernekes første fælles hjem.
De to havde indtil Roskilde boet i henholdsvis Glostrup og København, men var blevet enige om, at der var brug for nye omgivelser.
Birgit Gerneke havde familie i Domkirkebyen, men i det store hele var de begge uskrevne blade i forhold til deres nye hjem.
Indenfor kort tid var de dog godt i gang med at gøre sig til kendte ansigter i byen.
Især Birgit Gerneke kom igennem sit job som pædagog på Klostermarksskolen og en række kulturelle begivenheder til at kende en del i Roskilde.
- Jeg synes, at man bør gøre en indsats for at lære sin by at kende, så jeg deltog i aftenkurser, rundvisninger og meldte mig til gymnastik.
- Efter kort tid begyndte jeg at møde folk på gaden, jeg genkendte og hilste på, fortæller hun.

Fra høreskade til kunst

Selvom Steen og Birgit Gerneke har boet i Roskilde i 25 er de ikke holdt op med at suge byens indtryk til sig.
Parret bor stadig i huset overfor lygtepælen, men ellers er der ikke meget statisk over deres tilværelse.
En høreskade har betydet, at Birgit Gerneke har måttet trække sig tilbage fra jobbet som pædagog, men hun har ikke haft problemer med at få tiden til at gå siden.
Frem for at bruge sin energi på at passe børn har hun vendt kræfterne mod kunstens verden.
Skiftet har givet hende et godt indblik i Domkirkebyens kulturliv, og hvordan det har ændret sig over årene.
- Efter min mening er der sket rigtig meget i det kunstneriske miljø i byen, hvor det over de sidste år er gået ret markant tilbage, siger Birgit Gerneke.
- Men jeg tror, at det er en generel ting på grund af krisen, og når den slutter, er jeg overbevist om, at byen har stort potentiale til at vokse, tilføjer hun.

Kun trapperne hindrer

Efter al sandsynlighed får både Birgit og Steen Gerneke rig mulighed for at følge byens udvikling på tæt hold.
Ifølge Birgit Gerneke har de ingen planer om at forlade Domkirkebyen.
Hun er stadig lige så glad for faciliteterne Roskilde tilbyder, som da de flyttede til byen, og desuden er hun meget glad for at bo et sted, hvor hun ikke er fremmed.
- Selvom man da selvfølgelig en gang imellem overvejer at flytte, har jeg svært ved at forestille mig, at det kommer til at ske.
- Vi risikerer dog at være nødt til at flytte, når vi bliver så gamle, at vi ikke længere kan klare trapperne, siger hun.

hw@roskildeavis.dk

De små der blev store
Igennem sit job som pædagog på Klostermarksskolen lærte Birgit Gerneke en masse børn og deres forældre at kende, hvilket med tiden har givet hende et glædeligt problem, når hun færdes i byen.
- Nu er alle de børn, jeg passede den gang, blevet store, og jeg har flere gange været ud for, at støde på dem som ekspedienter rundt omkring i butikkerne.
- Det giver nogle gange nogle lidt akavede situationer, for de kan altid huske mit navn, men de har altså ændret sig ret meget, så jeg kan ikke altid genkende dem, fortæller hun.
På trods af det synes Birgit dog stadig, det er enormt hyggeligt at støde på børnene fra Klostermarksskolen.