Rekordår for marathonstævne i Svømmeskolen
SVØMNING: Svømmeskolen v/Lise Raahauge Olsen havde igen i år inviteret til Marathonstævne i Køge Svømmeland. Stævnet blev afviklet lørdag den 9. november og det var 11. gang stævnet blev afholdt.
Det blev på alle måder rekord år med Rekord antal deltagende svømmere, Rekord antal tilskuer på tribunen, det var så dejligt for både svømmere og instruktører at se den store opbakning, som flere familiemedlemmer udviste under det 2 timer lange stævne. Der blev sat rekord i antal svømmede kilometer i med alt 97 km og 250 meter og man blev vidner til længst svømmede distance 5500 m - 100m mere end den forrige rekord.
De yngste deltagere var 7 år, og en af dem Laurits Bergstrand svømmede uafbrudt i de 2 timer der var afsat, og tilbagelagde en distance på 2050 m. Ældste deltager var en voksen fra crawl-holdet Camilla Scholz, som svømmede en distance på 4000 m, over samme tidsrum.
- Det var imponerende at se alle svømmerne yder deres allerbedste, og mange var da også selv synlig overrasket over den distance, de havde opnået at tilbagelægge, fortæller Lise Raahauge Olsen.
For at deltage i stævnet er det en betingelse, at kunne svømme på dybt vand. Der svømmes uafbrudt i 2 timer eller så længe man orker, alle svømmearter er tilladt, der korrigeres ikke for fejl denne dag. Det gælder blot om at være udholdende og holde sig i gang, så længe hver især orker. Man behøver ikke svømme i 2 timer, men når bassinet forlades er deltageren færdig med sin distance.
- Der er altid en rigtig god stemning under hele forløbet, hvor mange forældre og pårørende bakker om de enkelte svømmeres fantastiske indsats. Mange forældre får sig lidt af en overraskelse, når de opdager hvor dygtige og udholdende deres ”poder” er, der bliver nemlig svømmet rigtig godt igennem denne dag, der er ikke mange, der giver op før, det er absolut nødvendigt, siger Lise Raahauge Olsen.
Nr. 1 og årets marathon vinder 2013 blev Christian Lykke Nielsen fra Strøby. Han svømmede 5500 m uafbrudt i 2 timer. Nr. 2 blev Mads Gyllun, Strøby der svømmede 5050 m og slog sin egen rekord fra i fjor som var på 3000 m. Nr. 3 blev Rasmus Bækmand Nielsen fra Køge. Han svømmede 4900 m, også en stor forbedring fra sidste års distance på 3300 m.
Alle de vindende svømmer behersker alle 4 svømmearter, butterfly, rygcrawl, brystsvømning og crawl, det var nu mest de 3 sidst nævne svømmearter der blev benyttet under stævnet.
Alle distancer bliver honoreret med et svømmediplom og et svømmemærke.
pm