Fortsæt til indhold

Hvor bliver de lovede byggegrunde af?

Arkiv
Af Allan Andersen, Rosenhaven 39, Egtved, byrådskandidat for Venstre

Jeg har sagt det mange gange før, og jeg siger det gerne igen. Faktisk har jeg sat mig for at blive ved med at sige det, indtil det sker. Vejle Kommune skal have kommunale byggegrunde af en helt klar grund.
Kommunale byggegrunde kan være med til at sikre det rigtige prisleje for byggegrunde. Det giver tilflyttere og dermed øgede skatteindtægter og måske endda børn til vore skoler.
I Egtved har der ikke været kommunale byggegrunde i mange år. Den situation er nabokommunen selvfølgelig ikke sen til at udnytte ved at tilbyde kommunale byggegrunde i Vester Nebel.
Resultatet er klart. Kolding Kommune får tilflytterne – ikke Vejle Kommune.
Jeg har, som tidligere formand for Egtved Udviklingsråd, gennem de seneste snart fem år haft møder med politikere fra Vejle byråd, som gang på gang har lovet kommunale byggegrunde til Egtved. Det kom bare ikke. Nu hører jeg endnu engang etablerede politikkere love, at nu sker det.
Forklaringen på, at det ikke er sket, var manglende økonomi. Så spørger jeg bare, hvordan fik man så økonomi til kommunale byggegrunde andre steder i Vejle Kommune?
Brug din stemmeret den 19. november til at få nye kræfter i byrådet.