Her ruller det
En ny skateforretning slår dørene op på Køgevej
Longboards, skateboards, dusterboards. Hvis det kan rulle eller på nogen måde er forbundet med ting, som kan, er der gode chancer for, at butikken Streetlife, der netop har slået dørene op på adressen Køgevej 3. Bag butikken står de herrer Jakob Sølven og Kasper Krog, der også ejer en lignende butik i Lyngby. - Vi åbner den nye butik i Roskilde, fordi vi synes, at byen har et fantastisk ungdomsliv, fortæller Jakob Sølven og fortsætter: - Desuden er der i kraft af Musicon, Hal 12 og banen ved festivalpladsen hele tre gode steder at skate, så det virker naturligt for os at slå os ned her.
Sund mission
For Jakob Sølven og Kasper Krog har det været vigtigt, at de fandt de helt rigtige lokaler, før de tog deres koncept til Roskilde. Derfor er de også meget glade for, at de har fundet frem til Køgevej 3, som, de mener, har den helt rigtige både indretning og beliggenhed i kraft af de industrielle omgivelser. Med Streetlife glæder Jakob Sølven og Kasper Krog sig til at prøve kræfter med det roskildensiske forretningsliv, men deres projekt har også et andet formål. - Vi er begge fædre, og vi kan godt lide at se børn og unge være aktive. - Derfor er vi rigtig glade for at bringe mere af skateverdenen til Roskilde, så der er endnu en god grund til at komme væk fra computerskærmen, siger Jakob Sølven. hw