En kvinde midt i ¿mandehørmen¿
Hvidovres stadioninspektør Jette Hansen har 25 års jubilæum på fredag
Men Jette Holm Hansen har gjort det godt fra kontoret på Hvidovre stadion, hvilket hun nok skal få anerkendelse for, når hun på fredag den 15. november kan fejre 25 års jubilæum ved en reception i Stadionrestauranten. Ikke en sportspige! For Jette Hansen, der er født og opvokset i Hvidovre, var Hvidovre stadion bestemt ikke et ¿ukendt land¿. Hendes far var inkarneret HIF-tilhænger, og han tog som regel lille Jette med til kampene. - Men nogen rigtig elitesportspige blev jeg aldrig. Jeg dyrkede som de fleste andre håndbold, skøjteløb og dans, og så havde jeg 10 gode år på Strandmarksskolen, bemærker Jette, Hun startede også med at arbejde i Hvidovre, som medhjælper på Frihedens Bibliotek. Så blev det til en læreplads som kontorassistent på Herlev Sygehus, hvor hun var fra 1977 til 1988. Måtte selv forme jobbet! - Jeg ville godt tilbage til Hvidovre, og da der blev opslået en nyoprettet deltidsstilling som sekretær for stadioninspektøren på Hvidovre stadion, søgte jeg jobbet. Især var det spændende, at der i jobopslaget stod, at man ¿selv fik lov at forme jobbet omkring det administrative¿. Jeg boede jo også lige i nærheden, og kendte til området. Og det må siges, at Jette Hansen - sammen med afdøde stadioninspektør Bendt Jørgensen - fik udviklet det administrative i de næstfølgende år, samtidig med at der blev skabt et godt klima omkring medarbejderstaben. Jette ville også gerne udvikle sig, og sideløbende tog hun DK1 og DK2 i Dansk Kommunaluddannelse og tillige tog hun lige merkonomstudiet i regnskab. Den 1. april 2000 blev hun - blandt mange ansøgere og med god medarbejderopbakning - foretrukket som stadioninspektør, da Bendt Jørgensen gik på pension. - Min chef i Kulturforvaltningen har fra første dag givet mig frihed under ansvar; hvilket jeg sætter pris på, og forsøger at give videre til mine medarbejdere. For mig at se giver det arbejdsglæde, sammenhold og fleksibilitet, understreger Jette Hansen. - Hvad med ¿besværlige¿ nyskabelser som brugerråd og kontraktstyring? - Jeg finder det bestemt ikke besværligt. Brugerrådsarbejdet fremmer forståelsen for de ting der sker, også hvad angår samarbejdet på tværs af foreningerne. Dialogen med vore brugere at vigtig, og jeg bruger en del tid på møder med foreningerne. - Hvad angår kontraktstyring er det en betydningsfuld decentralisering af ansvar og indvendig vedligeholdelse, hvor tingene styres herfra, men hvor jeg også har en chef, der altid er der, hvis jeg har brug for det. Mange virkeområder Stadioninspektøren har i årenes løb fået mange virkeområder i kommunen, hvilket også vidner om styringsformåenhed og effektivitet. Foruden Hvidovre stadion og Avedøre stadion, er Jette Hansen boss på Strandmarkens Fritidscenter, står for driften af Dansborghallen, samt en tennishal, otte foreningsejendomme og Risbjerggård. Hun står også med ansvaret for opkridtning og vedligeholdelse af målene på skolebanerne, ligesom hun skal varetage interesser for fritidsbrugerne i hallerne. - Det er et omfattende virkefelt, - hvordan er der tid til alt det? - Foruden en forstående ægtefælle, har jeg heldigvis 15 gode medarbejdere, der altid er klar til at rykke ud, og også kan lide det spændende miljø vi arbejder i. Mit job er vel først og fremmest det administrative, men ind imellem er faglig viden også godt tage med, - jeg har da også været på græskursus... - Hvidovre er dumpet langt ned som idrætskommune, hvor vi i 80¿erne lå helt i toppen. Hvordan har du det med det? - Jeg blander mig aldrig i det politiske. Men vi har dog fået flere nyskabelser i de senere år, bl.a. tre kunstgræsbaner i Avedøre, og det er også vedtaget at lysanlægget på Hvidovre stadion skal retableres. - Har stadioninspektøren så ønsker for fremtiden? - Selvfølgelig. Først på min ønskeseddel står der en udvidelse af Avedøre stadion med en tidssvarende omklædningsbygning og flere baner både til fodbold og andre idrætsgrene på det gamle Frandsens Gartneri, slutter Jette Hansen. --- På 25 års jubilæumsdagen på fredag den 15. november er der reception i Stadionrestauranten fra kl. 13.00 til 16.00, hvor venner, kolleger, familie og samarbejdspartnere er velkomne. mads-