Rockmuseet begynder med en nedrivning
Arkiv
Lokalplanen for Danmarks Rockmuseum på Musicon er vedtaget i Byrådet, og med indgangen af november gik rockmuseet i gang med at gøre plads til museet.
De første skridt til opførelsen af museet er nedrivningen af Værkstedet. Det har indtil nu huset foreningen Kunst på Musicon, Galleriet, Kunstskolen samt adskillige uafhængige kunstnere. Arbejdet i området skal munde ud i Rockmagneten, der er en samlet betegnelse for de tre byggerier fra henholdsvis Danmarks Rockmuseum, Roskilde Festival-gruppen og Roskilde Festival Højskole.
Ud over opførelsen af Rockmagneten godkender lokalplanen også etableringen af erhvervskvarteret Containerstriben samt fremtidige bebyggelser i de to helt nye kvarterer Bifaldet og Basgangen.