Fortsæt til indhold

Nu kan du hente pakker hos Fakta

Nu bliver det nemt at hente og sende pakker i et af Vardes centrale supermarkeder

Arkiv
Kim Schou

I samarbejde med Post Danmark er der opstillet en Pakkeboks hos Fakta på Nordre Boulevard. Fra Pakkeboksen kan kunder hente og sende pakker i hele butikkens
åbningstid.
"Vi glæder os meget til at tilbyde kunderne en Pakkeboks i Varde, så vi ud over dagligvarer også kan blive centrale for e-handel. Vores kunder kan fremover hente og
sende pakker i vores butikker, når de alligevel er ude at handle. Vi vil gerne være det lokale samlingspunkt, og vi får nu et nyt spændende produkt på hylderne, der giver
noget ekstra til vores butikker," siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen, Coop.
Pakkeboksen i Varde er en af de i alt 300 Pakkebokse, som Post Danmark og Coop har aftalt at sætte op i Coops butikker landet over. Post Danmark har i forvejen opsat 184
udendørs Pakkebokse, hvor pakker kan hentes døgnet rundt.
"Med Pakkeboksen i Fakta får borgerne i Varde nu endnu bedre mulighed for at hente og sende deres pakker, lige når det passer dem. Vi er glade for samarbejdet med Fakta,
og placeringen af Pakkeboksen i et af Vardes centrale supermarkeder er et stærkt supplement til Post Danmarks øvrige udleveringssteder i området," siger Kim Hinrichsen,
kundechef i Post Danmark.
Pakker til Pakkeboksen indgår i Post Danmarks øvrige pakkeflow, og det er f.eks. muligt at følge pakken via Track & Trace og modtage en SMS eller e-mail, når pakken kan
hentes i Pakkeboksen. På Pakkeboksen.dk kan man læse mere om, hvordan man får pakker leveret til Pakkeboksen, og hvor den nærmeste Pakkeboks er placeret.