Fortsæt til indhold

Tid til den årlige basar

i Strandmarkskirken

Arkiv
Arkiv

Der vil være salg af forskellige hjemmelavede håndarbejder, De Grønne pigespejdere og FDF har lotterier, basarens café serverer kaffe, æbleskiver og sandwich - og der er loppemarked med alverdens spændende effekter. -De sidste tre til fire uger er det strømmet ind med ting til loppemarkedet, så der er en masse at kigge på og måske købe, for dem der har interesse i det, siger Agnar Christensen, som er basargruppens formand og ansvarlig for loppemarkedet. Kirkeklubben og juniorkonfirmanderne har lavet fin julepynt og stearinlys, som også bliver sat til salg. Børnene kan købe en børnebillet til 25 kr., og med den kan de prøve et par af boderne, tage på skattejagt rundt i kirken, få ansigtsmaling og smage lidt fra caféen. Annelise fra kirkens håndarbejdskreds fortæller: - I løbet af året har vi arbejdet ihærdigt med strikkepindene og brodernålen, og vi glæder os til at vise det hele frem til basaren og forhåbentligt få solgt en masse. Det er altid hyggeligt at besøge basaren der summer af liv og glade dage i de to dage den varer, og de frivillige glæder sig meget til at se de besøgende. Overskuddet fra basaren vil bl.a. gå til kirkens frivillige grupper, spejderne og menighedsplejen. Der er gratis adgang.