Fortsæt til indhold

HIF lod sig ikke ryste

Håndboldherrerne viste ingen svagheder i en forventet svær kamp

Arkiv
Arkiv

Efter en næsten perfekt 1. halvleg, kunne HIF gå til pausen med en føring på 19-11, og grebet om Furesø blev aldrig sluppet. - Det var nu ikke under de mest optimale betingelser, vi stillede op, da der indløb hele fire afbud, fortæller træner Ove Hansen. - Vi fik dog nogle gode reserver tilkaldt og stillede med fuld bænk og masser af gejst... - Vi vidste, at kampen kunne blive vanskelig for os, da Furesø har vundet de seneste tre kampe i streg. Vi vidste, de har haft held med at komme for fuld damp fra første fløjt, så vi forsøgte at tage tempoet ud af kampen og koncentrere os om at spille sikkert i begge ender, og det lykkedes fint. Ken Berkowitz i målet storspillede bag et solidt forsvar, der holdt aftaler og stod sammen, og så scorede vi stort set på alt i angrebet. Holder man et så højt niveau, kan det ikke gå galt. Der blev plads til et par løse perioder uden at vi på nogen måde var presset... - Vi har bare et godt hold for tiden, hvor alle har noget at byde ind med. At vi kunne vinde så komfortabelt var godt på flere fronter, idet Furesø bliver et af topholdene i rækken. Udover sejren fik vi næsten et ekstra point med den store sejr, hvis det kommer til et opgør på indbyrdes målscore... ebo