Fortsæt til indhold

Fire løftere - fire guldmedaljer

Arkiv
Arkiv

De danske mesterskaber i vægtløftning for Masters fandt sted lørdag i Ringsted, og her stillede VK 49 Esbjerg med fire deltagere og medaljehøsten blev helt ubeskedent til fire guldmedaljer.
I aldersgruppen 35-39 år sejrede Daniel Dokkedal sikkert med ny personlig rekord på 302,6 point. Med 298,2 point, som var en del under vanligt niveau, men dog nok til en sikker sejr i aldersgruppen 40-44 år, sikrede Peter Banke klubben den anden guldmedalje. Tom O. Jensen, som også er kendt som en dygtig atletikmand, sikrede sig ligeledes en guldmedalje i aldersgruppen 50-55 år med 260,3 point, og endelige hentede klubformand Bo Dokkedal den fjerde guldmedalje hjem til VK 49 i aldersgruppen 60-64 år med 280,6 point.
Samtidig kvalificerede både Daniel, Peter og Bo sig til verdensmesterskaberne for Masters, der finder sted i København fra den 30. august til den 6. september 2014.