Fortsæt til indhold

Koldblodige kriminelle

Arkiv
Arkiv

Når man slår sig på en ulovlig livsstil, kræver det ofte, at man enten er desperat eller har en god portion is i maven. Om det var det ene eller det andet, der natten mellem fredag og lørdag fik to indbrudstyve til at vende tilbage til Mørbjergvænget, efter de var blevet afbrudt i deres ulovlige handlinger, vides ikke. Tyvene kom ifølge anmelder tilbage lidt efter, politiet var kørt. Årsagen var angiveligt, at de skulle hente deres cykler, der stod parkeret ved gerningsstedet. Tyvene slap væk.