Årbog på gaden
Af Betina Skjønnemand
Rødekro Lokalhistorisk Forening er nu klar med deres årbog. “Rødekro 2013” er nu kommet frisk fra trykken, og bogudgivelsen fejres med en komsammen i Hjordkær Forsamlingshus onsdag den 20. november.
Til arrangementet vil der blive vist lysbilleder om Hjordkær og fortælles om den nye årbog for 2013. Derefter er der kaffebord og til slut kan man købe den nye årbog, ligesom man kan erhverve sig tidligere års årbøger til en favorabel pris.
I bogen kan man læse om bl.a. Hjordkær Skytteforening, Rugbjerg ved krigens udbrud i 1914, erhvervslivet i Rødekro 1955-1970, Hellevad i 1950'erne og mange andre gode, lokale fortællinger.