Nu åbner Starbucks i Bilka Vejle
Den verdenskendte specialkaffe kan nu fås i Vejle
Søndag den 17. november klokken 08 åbner Starbucks i det ny-ombyggede varehus Bilka Vejle.
"Vi går og tripper for at komme i gang. Vi har været under professionel oplæring i over en måned nu for at lære alt om Starbucks, kaffen, og hvordan man fremstiller den perfekte kop. Nu er det endelig tid til at vise kunderne, hvad vi har lært. Det bliver stort," siger Store Manager Signe Lystlund.
Med inspiration fra de skandinaviske skove er store dele af caféen beklædt med træ, og dæmpet lys i forskellige nuancer skal skabe en behagelig stemning for i caféen. Starbucks er placeret lige ved indgangen, så kunderne kan tage en kaffepause før eller efter indkøbene.
"Starbucks er for folk i alle aldre. Det er et godt mødested,uanset om man skal have et uformelt forretningsmøde, en date eller bare ses med familie og venner," siger Signe.
Starbucks i Bilka Vejle bliver den 10. Starbucks i Danmark.
Om Starbucks
Starbucks Coffee Company har siden 1971 været engageret i etisk handel og fremstilling af arabica-kaffe. I dag har virksomheden coffee stores over hele verden og er verdenskendt for sin specialkaffe