Op ad bakke i kørestol

Det er ikke sjovt at være handicappet eller pårørende til handicappede i Vejle Kommune. Det var det indtryk, som handicappede og pårørende gav videre til byrådskandidater, der var mødt op til valgmøde og en portion valgflæsk i Vejle Handicapcenter.
Danske Handicaporganisationer havde inviteret byrådskandidater til valgmødet, hvor politikerne kunne gå rundt til forskellige borde med hvert sit emne. Ved hvert bord sad handicappede klar til svare på spørgsmål for at gøre politikerne klogere på myter og fakta på handicapområdet ud fra devisen “Du har spørgsmålene - vi har svarene.”
I det følgende har vi plukket uddrag fra tre af de handicappede/pårørende, som politikerne mødte.

Lizzi Jørgensen

“Jeg har arbejdet i skånejob i 25 år og blev set som en resurse. Nu bliver jeg set som en udgift og pestilens, og de har taget alle mine hjælpetimer, så jeg ikke længere kan arbejde som frivillig. Med den hjælp, jeg får nu, kan jeg kun komme afsted en gang om måneden,” fortalte Lizzi Jørgensen fra Vejle.
Hun er født spastiker, uddannet folkeskolelærer og har i 25 år arbejdet i skånejob som skolelærer på Mølholm Skole, indtil hun stoppede forrige sommer.
Lizzi fortæller, at Vejle Kommune har afgjort, at hun vil blive frataget de 28 ugentlige hjælpetimer, hun hidtil har haft via ordningen Personlig Borgerstyret Assistance (PBA). Det sker til marts næste år med den begrundelse, at hendes søn fylder 20 år og nu er voksen, og dermed har Lizzi ikke længere forældreansvar overfor ham.
“Mine børn får at vide, at deres mor er en udgift, som der ikke er råd til at have mere. Bare jeg kunne få lov til at blive set som en resurse, selvom jeg snart er 60 år og handicappet. Jeg kan ikke gøre for, jeg er handicappet. Det er ikke noget, jeg selv har valgt.”

Pia Toubro

“Det er opad bakke at få hjælp. Den kommer ikke af sig selv. Du skal kæmpe som en sindssyg, og i de år jeg har haft en handicappet dreng, er det gået nedad bakke med at få hjælp. For eksempel kunne vi tidligere få rengøring. Det var bare fedt at komme hjem til et rent hus, men det er sparet væk,” fortalte Pia Toubro fra Skibet, der har en 9-årig søn med autisme.
Han går i skole på Skibet Skole, der har en centerafdeling for elever med autisme.
“Hvis jeg kunne, ville jeg vælge et andet tilbud end Skibet Skole til min dreng,” sagde moren.
Pia Toubro blev spurgt, om hun ikke havde noget godt at sige om Vejle Kommunes hjælp til familier med handicappede børn.
“Jo, sidste år fik jeg hjælp til terapi, da vores søn havde en lang depression og lukkede sig inde i sig selv. Det var en form for parterapi og var en kæmpe hjælp til os,” fortalte Pia Toubro med henvisning til, at det slider meget på parforholdet at have et autistisk barn.
“Vi har kobberbryllup på lørdag, og det er jeg meget stolt af. 75 procent af alle par med autismebørn bliver skilt.”

Jens Ancker

Jens Ancker fra Vejle blev spurgt, om han kunne få hjælp til at få repareret sin kørestol.
“Vejle Kommune har et hjælpemiddeldepot, som jeg har brugt mange gange. Lige indtil i torsdags, hvor jeg kom for at få skiftet dæk på min kørestol. Det må de ikke lave mere, fik jeg at vide. Hvad skal jeg så gøre, spurgte jeg. De sagde, at jeg måtte køre ned til en cykelhandler,” lød Jens Anckers svar til politikerne.
“Jeg har en stok, jeg bruger til at samle ting op med, og jeg troede, det var en formsag at få en ny, da den gik i stykker, men der blev sagt nej. Tingene bliver taget fra os lidt efter lidt. Tidligere kunne jeg få to par specialsyede bukser, der koster 1.400 kroner stykket, hvert andet år, men det er løbende blevet ændret og helt slut nu,” fortalte Jens Ancker.
Han sidder i kørestol, fordi han er lammet i underkroppen som følge af en rygmarvsskade.