Fortsæt til indhold

SF og lærerne

Arkiv
Jørgen Jørgensen (SF), formand for socialudvalget i Sønderborg, Nyrøjsvej 12, 6430 Nordborg

Jeg har været til politisk møde om folkeskole. Inviteret af den lokale lærerkreds. Det var tydeligt hvor frustreret lærerne er over både over den nye overenskomst, der ved lov er trukket ned over hovederne på dem, men også over den nye skolereform. Og jeg forstår dem godt.
Den nye overenskomst er et misfoster, der hører industrisamfundet til. Man stempler ind og stempler ud, og alle ens bevægelser bliver målt og vejet. Som i industrisamfundet. Sådan bliver man ikke en god underviser. Til det kræves engagement, intuition, empati og stor faglig viden. Og respekt for lærergerningen. Og det er netop hvad lærerne ikke har fået, efter at KL og regeringen tromlede henover dem i forårets lockout.
SF føler et stort ansvar for folkeskolen i Sønderborg kommune. Det er derfor magt påliggende for os, at genskabt arbejdsglæden og den faglige stolthed hos lærerne. Det gøres bedst ved at anerkende lærernes faglige kompetencer og inddrage dem i arbejdet med at implementere den nye folkeskolereform. Og ved samtidig at tilbyde dem en lokal aftale, der sikrer lærerne ordentlige og rimelige arbejdsforhold.