Fortsæt til indhold

Lang kø for at give blod til kunstværk

Lang kø da kunstværk blev indviet og DNA kunne gives til eftertiden

Arkiv
Jørgen Flindt

Så blev det indviet. Det store kunstværk, som kunstneren Kristian von Hornslet står bag. Værket, som nu står foran biblioteket i Vejle, har form som en stjerne, og dens tvilling skal snart sænkes i verdens dybeste hav, Stillehavet, nærmere bestemt i Marianergraven, der er næsten 11 kilometer dyb.
Der skal den ligge til eftertiden, og inde i den vil der være DNA-materiale fra hele verden. Også fra vejlensere.
De mødte fredag eftermiddag op i hundredevis for at give en lille klat blod og en hårtot til eftertiden.
“Vi har gjort det, fordi vi synes det er spændende. Både et spændende kunstnerisk projekt, men selvfølgelig også spændende at kunne sige, at ens spor ligger der til eftertiden,” lød det fra Frank Achmann og Inga Maj Mortensen, der er søn og mor og var blandt de mange fremmødte.
Blod og et hår fra de fremmødte bliver nu lagt ind i skroget på en tvilling stålstjerne, som så bliver sænket ned i det dybe hav. Den seks tons store stålstjerne ved biblioteket skal stå der fast.