Fortsæt til indhold

HB Køge støtter Røde kors Køge med julehjælpepakker

Arkiv
Arkiv

JULEHJÆLP: HB Køge og Røde Kors i Køge samarbejder igen i år om at skaffe midler til julehjælp til økonomisk trængte familier i Køge Kommune.
- Vi har i en årrække set et stigende antal ansøgere til vores julehjælpepakker hos Røde Kors Køge. Vi har kunnet hjælpe de fleste ansøgere, men det kun været muligt med økonomisk hjælp og velvilje fra virksomheder, foreninger & private. I 2012 uddelte vi 102 hjælpepakker, og vi forventer at antallet ligger på samme niveau i 2013, fortæller Helle Røtting fra Røde Kors i Køge.
Røde Kors i Køge er utroligt glade og taknemmelige for de seneste års samarbejde med HB Køge og det engagement HB Køge udviser i denne aktivitet
- Vi oplever HB Køge som en særdeles engageret og socialt ansvarlig medspiller i vores arbejde i lokalsamfundet. Ved kontakt omkring aktiviteten i 2013 til Jesper Lenskjold, HB Køge, var svaret: Der ramte du lige vores bløde hjerte, selvfølgelig er vi i HB Køge og NETVÆRKET med til endnu engang, at gøre en forskel for de familier der har behov, fortæller Helle Røtting
En julehjælpepakke vil bestå af en "basis-juleaften" indeholdende kamsteg, rødkål, kartofler, ribsgele, rødvin, sodavand, risalamande, kirsebærsauce, kaffe, lidt kager, nødder og slik, servietter og mulighed for at få et juletræ.
- Dette kan for mange beskrives som den absolutte minimumsjul. Men for modtagerne er det en verden til forskel. Det kan være svært at få presset en julemiddag ind i et trængt budget, fortæller Helle Røtting.
Kriterierne for at kunne søge Røde Kors om en julehjælpepakke vil være objektive, og uden skelen til hvorfor eller hvordan behovet er opstået. Køge Kommune bistår med at screene de indkomne ansøgninger - en uvildig vurdering vil dermed ligge til grund for udvælgelsen.
Til eftersårssæsonens sidste hjemmekamp afholder HB Køge et lotteri hvor overskuddet vil gå til Røde Kors Køges julehjælpepakker. Så foruden at støtte HB Køge i kampen mod Hvidovre søndag den 17. november, så kan man samtidigt støtte Røde Kors Køge.
pm