Fortsæt til indhold

Politisk folkemøde i Ejby Medborgerhus

Nær-demokratiet inviterer til folkemøde i Ejby dagen før kommunalvalget.

Arkiv
Arkiv

VALGMØDE: Umiddelbart før valget den 19. november er der mulighed for at få de sidste input, når der er politisk folkemøde i Medborgerhuset Ejby dagen før - mandag den 18. november fra klokken 19.00.
Lokallisten Nær-demokratiet afslutter således valgkampen med et politisk folkemøde, hvor man ifølge stifter og byrådskandidat Mogens Jung ønsker at drøfte mulighederne for at skabe mere demokrati, sammenhængskraft og indflydelse til borgerne i Ejby i den kommende valgperiode.
Han indleder selv arrangementet med et satirist politisk stand-up talkshow med indslag fra den landspolitiske scene, og fra klokken 19.30 er der lagt op til en spørgerunde med et panel bestående af Nær-demokratiets kandidater og Ejby-borgere.
Klokken 20.15 præsenteres Nær-demokratiets politiske program.
Arrangørerne oplyser, at tilmelding ikke er obligatorisk, men "I må meget gerne sende en mail til m-jung@mail.dk så vi ved, at I kommer."