15 nye medaljer i hus til Esbjerg Skøjteklub
De Jysk Fynske mesterskaber (JFM) blev afholdt den første weekend i november måned. Esbjerg Skøjte Klub deltog med ikke færre end 16 løbere til de Jysk Fynske mesterskaber.
Esbjerg Skøjte Klub fik i mesterskabsrækken 3 nye Jyske/fyske mestre i solodans, samt 5 sølvmedaljer i sololøb med hjem til Esbjerg. Et super flot resultat for ESK's mesterskabsløbere. De jysk/fynske mester er Louise Ebener (pre-novice), Anna Mørk (novice) samt Sofie Berggreen Jensen (junior). Sølvmedaljerne blev vundet af solodanser Caroline Ryggaard samt sololøberne Sara Fina A. Christiansen (cubs), Frederikke Kristensen (springs), Sarah Martinez (novice) samt Kristinna V. Jensen (junior). Kristinna V. Jensen løb et suverænt kort program, som var så flot, at pointene var høje nok til at slå den danske rekord.
Samme weekend blev der også afholdt Jyllands/Fyns cup som er en konkurrence for konkurrenceløberne. Her deltog der 20 løbere fra Esbjerg skøjteklub og også her var der stor medaljehøst. Her blev det til 7 medaljer, hvoraf der var 5 guldmedaljer, som blev vundet af Sololøber Alberte Frost-møller og Marie Louise Thomsen samt solodanserne Agnete Larsen, Marie Louise Thomsen og Rebecca Kømmel. Desuden var 2 sølvmedaljer til sololøberne Jonas Wolf og Mia Thomsen.
I alt 15 medaljer blev resultatet ved weekendens konkurrencer, og det viser, at klubben er helt fremme i skøjtesporten. Næste store udfordring bliver DM i december måned.