Fortsæt til indhold

Ishockey fra sportens allerøverste hylde i SE Arena

Nogle af Europas allerbedste ishockeyhold dyster i næste weekend i SE Arena. De lyseblå fra SønderjyskE er også med

Arkiv
Peter Rasmussen

Det kan ganske enkelt ikke bliver meget større for SønderjyskE. At have hjemmebane i sportens 'Champions Leauge' - den såkaldte Continental Cup.
Det er første gang, at et stævne af denne art afvikles i Danmark, og stoltheden er til at få øje på hos såvel Dansk Ishockey Union som SønderjyskE. Foruden de lyseblå, der jo er danske mestre, vil man kunne opleve de norske mestre fra Stavanger Oilers, de hviderussiske mestre fra Neman Grodno og de ungarske mestre fra Donaujvaros. Alle møder alle.
Tidligere har SønderjyskE haft stor succes i den europæiske mesterholdsturnering, hvor holdet for få år siden vandt bronze ved finalestævnet i Minsk.
Men for at komme videre skal stævnet i Vojens vindes. Alle SønderjyskEs kampe spilles som aftenkampe - Alle med starttid klokken 20.00.
Fredag møder SønderjyskE Donaujvaros, lørdag gælder det Neman Grodno og søndag rundes af med Stavanger Oilers. De lyseblå håber naturligvis at det kan lykkedes at fylde arenaen alle tre dage, og har lavet et erhvervsklubstilbud, som nok skal gøre sit.
Hvis man som virksomhed ønsker at bestille et VIP arrangement, skal det ske inden den 20. november. Alle os andre dødelige kan købe billetter på samme vis som vanligt. På SønderjyskEs hjemmeside, der hedder soenderjyske.dk
Med et talstærkt publikum i ryggen håber de lokale ishockeyhelte at kunne avancere i turneringen. Publikum skal dog nok få modstand fra tilrejsende fans.