Kære vælgere ...
Skru lige tiden tilbage til 2009, hvor I gik i stemmeboksene og stemte på partiernes gyldne løfter. Spørgsmålet er, hvad I fik, da I stemte i 2009. Blev valgløfterne indfriet. Leverede dem i stemte på, hvad de lovede. Har i glemt, hvad I blev stillet i udsigt.
Hvis de står klart for jer, hvad I blev lovet, så var det næppe alle de gyldne brudte løfter, de store besparelser eller afgiftstigninger, der på fremherskende i valgkampen i 2009, men det var det I fik.
Nu nærmer vi os d. 19. november, hvor I igen skal stemme, og har I tillid til de samme, som i stemte på i 2009, eller er der alternativer, som måske burde have en chance for at leve op til deres valgløfter.
Den nye lokalliste, Nær-demokratiet, var måske en mulighed. Vi ønsker et mere åbent demokrati, hvor borgerne bliver bedre informeret, bliver inddraget i den politiske proces og får indflydelse. En anden form for demokrati, der der sætter folkestyret ind i en ny ramme.
Vi vil styrke den lokale sammenhængskraft og arbejde sammen med interessegrupper om at skabe politiske resultater, der tager udgangspunkt i de problemer og ideer, der skaber grundlag for et godt liv, som borger i Køge Kommune.
Mogens Jung
www.naer-demokratiet.dk