Fortsæt til indhold

Udvikling af fjord- og åmiljø

Arkiv
Arkiv

Af Mette Balsby, Byrådsmedlem (V), Strandvejen 20, 6000 Kolding
Kolding Kommune er omgivet af meget smuk natur. Hvis vi udvikler et mere attraktivt fjord- og åmiljø, vil det blive endnu mere attraktivt for både borgere og virksomheder at bosætte sig i Kolding Kommune. Helt konkret arbejder jeg for, at Kolding Havn både skal være for borgere og erhverv. I inderhavnen kan der etableres et friluftsbad, som man kender fra f.eks. Islands Brygge i København og et bynært strandområde. Om vinteren vil friluftsbadet kunne bruges som skøjtebane.
Jeg vil støtte op om, at Design City planerne bliver realiseret, så der kan skabes boliger nær vandet ved Åparken og på sigt en Fjordby, der vil binde Lystbådehavnen sammen med byen. Outletcentret vil give Kolding et rekreativt miljø langs åen med caféer og restauranter, som vi kender det fra bl.a. Århus. Det vil også blive bindeleddet mellem city og det nye campusområde ved SDU og Designskolen.