I tvivl? Tag Lokalavisens valgtest
Lokalavisen Kolding har lanceret et valgsite på kolding.lokalavisen.dk, hvor du kan møde kandidaterne og finde alle nyheder og debat om kommunalvalget
Dagen er endelig kommet, hvor vi går i stemmeboksen for at finde ud af, hvem der skal styre Kolding de næste fire år.
Men et kommunalvalg er ikke altid nemt at gennemskue og af og til kan det være svært at finde ud af, hvor krydset skal sættes.
Har du ikke taget beslutningen endnu, kan du her på falderebet tage lokalavisens test, hvor du ved at svare på 16 spørgsmål, kan finde frem til, hvem du er mest enig med af kandidaterne til valget her i kommunen.
Du finder testen HER
Lokalavisen Kolding har desuden lanceret et særligt valgsite, hvor vi samler alle nyheder og debat om valget i Kolding kommune.
Her finder du også en præsentation af mange af de kandidater, der stiller op.
Du finder ikke alle opstillede kandidater på det nye valgsite. Men alle opstillede lister har fået en invitation til at være med. Du finder valgsitet HER
Lokalavisen ønsker dig et godt valg.