Hvad skal jeg vælge?
Gruppevejledning med fokus på fremtidens uddannelse er et hit blandt unge.
Et vejlederprojekt har konkluderet, at unge ikke udelukkende har gavn af den traditionelle vejledersamtale, hvor den unge er i direkte kontakt med en vejleder - og kun en vejleder. Unge har også gavn af andre unges tanker. Derfor har Øresundsprojektet ¿Preventing Dropout¿ succes med ung-til-ung vejledning. - En vellykket vejledning er et vigtigt fokusområde i fastholdelsesproblematikken - altså at få unge til at vælge den rigtige ungdomsuddannelse, men også at få dem til at gennemføre den uddannelse de har valgt, siger man fra projektet. Særligt fokus En gruppe vejledere fra Hvidovre Gymnasium har sammen med andre gymnasier i regionen i halvandet år kørt med en forstærket vejledningsindsats og haft særligt fokus på gruppevejledning som et supplement til den gængse vejledning. - Vores erfaringer med gruppevejledning er generelt positive. De unge føler sig frem for alt set og hørt og inddraget, når de også har indflydelse på indholdet i samtalerne. De oplever, at de bliver en del af et fællesskab, hvor de både kan stå med de samme problemer, men også være fælles om nogle løsninger, lyder det fra projektet. Her konkluderer man også, at når unge får indblik i hinandens erfaringer, bliver de mere selvstændige og bedre til at tage ansvar - for sig selv og andre. Temadag om vejledning På Hvidovre Gymnasium & HF holdes på onsdag den 20. november en temadag, hvor vejledere i projektet deler ud af deres erfaringer om gruppevejledning og vejledning. Her skal ¿Nutidens unge - fremtidens vejledning¿ debatteres. Lektor Rie Thomsen og lektor Helle Merete Nordentoft fra Aarhus Universitet holder oplæg. Rektor Kirsten Jensen taler om, hvilke elevtyper der starter på Hvidovre Gymnasium, og hvad man gør for at fastholde dem.