Fortsæt til indhold

Politikeres uvidenhed i Varde Kommune

Arkiv
Arkiv

Karsten Drøjdal

Embedsmændenes for store indflydelse på politik debatteres for tiden.
Efter Varde-Byrådspolitikeres ene tåbelige og ubegavede udtalelse efter den anden i forbindelse med vindmøller i Varde Kommune, er jeg til tider lettet over tanken om embedsmænds indflydelse.
Imidlertid har der på vindmølleområdet vist sig at være skarp konkurrence mellem Varde Byråd/forvaltningen m.h.t. uvidenhed og tåbelighed på vindmølleområdet.
Et stort set enigt Byråd har stemt for, at ødelægge familiers tilværelse, uden at ane noget om vindmøller. Ingvard Ladefoged har kæmpet for et nej, ligesom DF og Thyge Nielsen stemte nej.
Forvaltningen/udvalget anbefaler Byrådet at stemme for projekter uden selvstændigt, at have nogen som helst viden, der retfærdiggør anbefalingen.
Jeg har drøftet sagen med politikere/forvaltningen og rystes over graden af uvidenhed.
Uvidenhed er en ting, men ikke søge viden, når man skal træffes en beslutning der ødelægger så meget for så mange og beriger så få, er skammeligt.