Fortsæt til indhold

Sådan bliver Hvidovre endnu grønnere

Den store klimakonkurrence iværksat af Hvidovre Kommune med deltagelse fra skoleelever fra hele Hvidovre kulminerede forleden

Arkiv
gustav/jais/ark

Skolelever fra 4.-9. klassepræsenterede deres innovative projekter. Her skriver deltagerne Gustav Elkjær Engholm og Jais Erik Christensen lidt om, hvad de oplevede under konkurrencen: ¿Panelet fik et skema, hvor de skulle give klasserne point. Ved frokosttid var der gratis sandwich og isvand til stor glæde for mange af eleverne. I mellemtiden snakkede panelet sammen om, hvem de syntes, der havde den bedste ide og som fortjente at vinde. Kl. 13.00 ankom Hvidovres borgmester Helle Adelborg. Helle skulle overrække præmien og holde en kort tale. Helle holdt en flot tale med stor fokus på de engagerede elever og deres mange fine klimavenlige ideer. Efterfølgende skulle vinderen findes. Og vinderen er... Nr. 2 blev 6.a fra Langhøjskolen, som fik 1.500 kr. til klassen. Så blev det tid til at udnævne vinderen og spændingen steg i salen. Vinderen blev 8.c fra Langhøjskolen, som brød ud i vild jubel, eftersom de vandt hele 3.000 kr. 8.c havde mange fine ideer og blandt andet havde de regnet ud, at hvis rådhuset skiftede til nye energiruder, ville de kunne få tjent pengene hjem på kun to år. 8.c havde blandt andet forslag om en energipark ved Rådhuset, adfærdskampagner, grønne tage og solceller. Stort tillykke til 8.c fra Langhøjskolen, som virkelig har gjort et godt stykke arbejde. Helle Adelborg, hvad synes du om projektet? - Jeg synes, det har været et helt fantastisk projekt. Da jeg blev spurgt, om jeg ville komme og overrække præmien og holde en tale, var jeg ikke et sekund i tvivl om, hvad jeg skulle svare. Jeg svarede selvfølgelig ja. Så er det helt vildt så gode ideer, der er kommet og rigtig spændende at se, hvordan børn/unge tænker i forhold til voksne. Altså, børn kan hele tiden tænke ud af boksen. Så har alle, der har været med i projektet, været oppe på rådhuset og se, hvordan det er spændende og se, hvad I synes om mit arbejde. Og I været på KTS ... - Jeg tror, at det er en god måde at lære matematik, fysik, biologi og geografi i stedet for at bare og sidde på stol. Det kan godt blive lidt kedeligt, så glemmer man det jo nemmere end hvis man synes, det er spændende. Jeg har lært meget, og jeg tror også, at I har lært meget, sagde borgmesteren.¿

8.c fra Langhøjskolen vandt med deres projekt: Udskift vinduerne på Rådhuset og tjen pengene hjem på to år.