Hvad er et byrådsmedlem værd?

VALG 2013: Der er sandsynligvis en lønforhøjelse på vej til lokalpolitikerne i landets 98 kommuner. Ifølge Politiken er regeringen, Enhedslisten og de konservative klar til at øge vederlaget for arbejdet i kommunalbestyrelsen, som gennemsnitligt løber op i omkring 20 timers arbejde om ugen.
I Køge Kommune modtager et menigt byrådsmedlem omkring 66.000 kroner om året i vederlag. Dertil kommer en række tillæg på eksempelvis 24.000 kroner for en almindelig udvalgspost og større beløb for formandsposter og andre opgaver.
Er der brug for at forhøje vederlaget? Vi spurgte spidskandidaterne, og der er meget delte meninger blandt dem. Nogle argumenterer for, at et højere vederlag er rimeligt, fordi arbejdsbyrden er stigende, lige som det vil gøre det lettere at tiltrække folk i den erhvervsaktive alder.
Modsat argumenterer andre for, at det primært skal være lysten til at gøre en forskel, der skal drive en politiker.
- Hvervet som lokalpolitiker går man ind i, fordi man ønsker at ændre forholdene for sine medborgere og sit lokalsamfund, siger for eksempel Lea Bergstedt (R).

Skal byrådsmedlemmer have mere i løn?

Marie Stærke, Socialdemokraterne
Egentlig ikke. Jeg synes langt hellere, at vi i samarbejde med arbejdsgiverne, skal gøre det muligt med sit vederlag at købe sig fri fra sin arbejdsplads i de timer, der er behov for. Det vil gøre, at byrådet og udvalgene kan planlægge sine møder i arbejdstiden, således, at det at sidde i byrådet ikke går udover familielivet og fritidslivet. Samtidig kan man som byrådsmedlem passe sit arbejde. Det må ikke være sådan, at man fravælger at være lokalpolitiker, fordi man ikke synes, man kan passe sin familie og/eller karriere, og sådan er det desværre for mange i dag.

Palle Svendsen, Venstre
Ja, der er nødvendigt at hæve vederlaget for at kunne tiltrække kvalificerede kandidater med mange forskellige baggrunde. Byrådsarbejdet er blevet stadigt mere kompliceret og fylder derfor stadigt mere ved siden af arbejde, familie og fritid. Lokalpolitikerne skal kompenseres, så det er muligt at varetage byrådsarbejdet på ordentlig vis ved siden af karriere og familie. Dog skal vederlaget ikke have en størrelse, så det kan erstatte et fuldtidsjob. Lokalpolitikere skal ikke være fuldtidspolitikere.

Flemming Christensen, De konservative
Ja, timeforbruget er stort. Vi kan ikke tiltrække erhvervsaktive nok, når kompensationen er så lav.

Lea Bergstedt, De radikale
Hvervet som lokalpolitiker går man ind i, fordi man ønsker at ændre forholdene for sine medborgere og sit lokalsamfund - ikke som en karrieremulighed eller for at opnå en lukrativ biindtægt. Når det er sagt, skal Indenrigsministeriet kigge på, om vederlaget står mål med opgavens omfang. Flere kommunalbestyrelsesmedlemmer i hele landet oplever, at opgavernes omfang og kompleksitet er øget siden kommunesammenlægningen. Er det rigtigt, er der grund til at kigge på vederlagets størrelse eller rollen imellem kommunalbestyrelse og forvaltningerne. Jeg er ny politiker og arbejder frivilligt for mit parti og sagen lige nu. Opnår jeg valg og vederlag, takker jeg.

Torben Haack, SF
Det er ikke afgørende for SF, at vederlaget øges. Det vigtigste er, at politikerne får bedre mulighed for at forberede sig og sætte sig ordentligt ind i sagerne. Det kunne f.eks. være en hjælp med en rådgiver til politikerne. Eller mulighed for at ansætte en studiemedhjælper til at søge materiale.

Dora Olsen, Dansk Folkeparti
Ja - efter kommunesammenlægningen er der langt mere læsestof. En aktiv politiker bruger rigtig meget tid på at sætte sig grundigt ind i sagerne.

Niels Rolskov, Enhedslisten
Ikke umiddelbart.

Finn Buch Petersen, Demokratilisten
Vederlagene er såmænd fine, som de er, men de skal fordeles anderledes. Formændene for de stående udvalg får således alt for meget i vederlag i forhold til udvalgsmedlemmerne, og posterne i de "eksterne" bestyrelser er alt for godt betalt. Eksempelvis får en formand for kulturudvalget 163.000 kroner, mens et medlem får 24.000 kroner, og formanden laver absolut ikke mere end seks gange så meget som medlemmet. Formanden for Havnebestyrelsen får 125.000 kroner, og et medlem får 30.000 kroner, og den bestyrelse laver bestemt ikke det halve af, hvad eksempelvis medlemmerne af teknik- og miljøudvalget laver for et væsentligt lavere beløb.

Rolf Larsen, Liberal Alliance
Nej. Det er svært at afgøre, hvad det korrekte vederlag er for at være i kommunalpolitik, men generelt skal man ikke være i politik for pengenes skyld, eller man skal heller ikke gøre det til en karriere. Man skal være i politik, fordi man ønsker at gøre en forskel og ændre tingene i den politiske retning, man står for.

Thomas Kielgast, Ny Centrum
Vederlaget er ikke stort i forhold til den arbejdsindsats, der kræves, men samtidig vil det være rigtig ærgerligt, hvis vederlaget blev af en sådan størrelse, at nogen kunne tiltrækkes af økonomien i stedet for interessen for lokalpolitik. Ved et lavt vederlag er man sikker på, at det ikke er penge, der trækker, men derimod lysten til at være med at udvikle Køge Kommune i den retning som man føler, er den rigtige.

Michelle Kappel, Miljøpartiet Fokus
Økonomi skal ikke være et incitament for at gå ind i politik, og der skal ikke forhandles poster ud fra et økonomisk grundlag. Man kunne måske lave en ordning, hvor alle får lige meget i vederlag, uanset om man har en formandspost eller ej. Det ville betyde, at der ikke var den samme kamp for at få en formandspost, fordi det netop giver mere i vederlag. Jeg mener, at man på den måde får politikere på posterne, der brænder for at gøre noget for borgerne i kommunen og ikke kun tænker på sin egen personlige pengepung.

Bendt Lundsbjerg, Nær-demokratiet
Svaret er nej. Nær-demokratiet finder de nuværende honorarer tilfredsstillende.

Michael Christiansen, Hjertets-parti
Nej, tværtimod.