Fortsæt til indhold

Elever med gode hoveder dyster

Det vil vrimle med gode idéer, smarte påfund og kreative løsninger, når eleverne fra EUC Vest, Rybners og Erhvervsakademi Sydvest skal dyste med tusindvis af andre elever om den bedste idé til Danish Entrepreneurship Award den 21. november. Samtidig står

Arkiv
Arkiv

Elever og studerende fra hele landet strømmer til Trekantområdet den 21. november for at fejre innovation og iværksætteri som en del af Danmarks Vækst- og Iværksætteruge – Uge 47. Også eleverne fra Esbjerg tager turen til Fredericia for at deltage i en konkurrence i Danish Entrepreneurship Award. Alle eleverne har på forhånd deltaget i entreprenørskabsundervisning, og nu får de mulighed for at afprøve deres gode iværksætteridéer over for dommere fra erhvervslivet.
Når eleverne har stiftet bekendtskab med innovation og iværksætteri, så er de bedre rustede til at gå en fremtid i møde, hvor der bliver stillet krav til dem som kommende medarbejdere. Og på Danish Entrepreneurship Award skal de også bruge deres viden fra undervisningen i entreprenørskab.
"Danish Entrepreneurship Award er et læringsrum, hvor de innovative unge kan blive inspireret og udfordret af andre unge og erhvervsfolk fra hele Danmark. Unge, der kan omsætte idéer til værdi for andre, er med til at skabe vækst, og de er nøglen til Danmarks fremtid. Derfor er det også glædeligt at næsten 100 skoler og uddannelsesinstitutioner fra hele landet har valgt at bruge en dag i Danmarks største innovative læringsrum," siger Christian Vintergaard, der er adm. direktør for Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise.
Der er forskellige konkurrencer for eleverne, men dagen byder også på workshops, foredrag, rådgivning og kreativitetszoner, hvor de unge har mulighed for at lære nyt og blive inspireret af andre.