Kamp om pladserne

Da valgstederne i Roskilde var lukket, og resultatet af kommunevalget begyndte at tegne sig, dukkede de forskellige partiers ledere efterhånden op på rådhuset og begyndte at overveje, hvad de skulle gøre. Valgets vindere var selvfølgelig i strålende humør, mens de, der havde fået et mindre godt resultat, prøvede at finde en god forklaring på det. Tidligt på aftenen, mens der endnu var usikkerhed om resultatet, tegnede flere muligheder sig, inden konstituerings-forhandlingerne for alvor gik i gang.

Borgerligt flertal

Den mest enkle men nok også mindst sandsynlige variant var et borgerligt flertal på 16 ud af byrådets 31 pladser, som krævede samling af alle disse partier: Det Konservative Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti og eventuelt Liberal Alliance. Umiddelbart vil Bent Jørgensen som leder af det største parti Venstre, så stå med de bedste kort. Men hvis De Konservative får de afgørende stemmer, kan Carsten Wickmann også få muligheden for at blive byens nye førstemand. I forvejen er forholdet mellem Venstre og Konservative på frysepunktet. Førstnævnte mener, at de andre gik bag ryggen på dem under de sidste budget-forhandlinger og lavede forlig med 'det røde flertal' S-SF-R. De Konservative har til gengæld svaret, at når der nu har været 'rødt flertal', må man tage udgangspunkt i det og søge at få indflydelse for borgerlige mærkesager som lavere dækningsafgift for virksomhederne, fremfor at stå fornærmet på sidelinjen. Med henvisning til de to partiers forskellige linjer i de netop overståede budget-forhandlinger, opsagde Venstre det valgtekniske samarbejde, der ellers var indgået med Konservative. I stedet gik Bent Jørgensen og Co sammen med Merete Dea og DF samt Liberal Alliance og enkelt-kandidaten Michael Philip Hansen. Dette nye alliancemønster kan ramme De Konservative hårdt, hvis stemmerne falder på en måde, så de kommer til at mangle nogle ganske få i at få valgt to ind fremfor en.

Enhedslisten som krykke

Hvis der bliver 'rødt flertal' af partier, som ønsker Joy Mogensen som borgmester, så afhænger meget af, hvordan stemmerne fordeler sig indenfor dette flertal. Hvis de nuværende regeringspartier, S-SF-R, har flertal alene, kan de konstituere sig på den måde - men også indbyde flere til at være med for at vise vilje til bredt samarbejde, når Joy under alle omstændigheder er sikker på at blive borgmester. Både Konservative og Venstre kunne være interesserede i at sige Ja til dette tilbud, når de alligevel ikke kan noget selv. Hvis de tre partier ikke har flertal alene, får Joy brug for Enhedslisten som en slags 'politisk krykke'. Partiet fra venstrefløjen, der bliver større end nogensinde i Roskilde, vil så have de afgørende stemmer, som genvælger den unge bydronning og udelukker en borgerlig kandidat. Men derfor er Joy ikke tvunget til at konstituere sig sammen med dem. Forholdet mellem hende og Enhedslisten er ikke alt for hjerteligt. Eksempelvis blev Jonas Paludan ikke en gang inviteret til en høflighedsvisit for at konstatere, at man ikke var enige om noget under de seneste budget-forhandlinger. Når der først er sikret et flertal bag Joy, vil hun stå så stærkt - også med Enhedslistens stemmer som en del af sit faktiske borgmester-flertal - at hun også i dette tilfælde kan indgå en bred konstituering med V og K, hvis de er interesserede i det.