Fortsæt til indhold

Bente skal bestyre Næsbjerg Gulves butikker

Det er en erfaren kvinde der nu skal stå for Lars Ebbesens to butikker

Arkiv
Kim Schou

Travlhed og muligheden for at bruge mere tid ude i marken gør, at Lars Ebbesen fra Næsbjerg Gulve nu har ansat en kvinde til at stå for de to forretninger han har i Billund og Varde.
”Jeg har 29 års erfaring fra branchen,” fortæller Bente Larsen fra Hindsig ved Horne.
Hun vil to dage i ugen være at finde i butikken på Ribevej i Varde. Nemlig onsdag og fredag fra 14-17.30.
”Der er naturligvis også mulighed for at lave aftaler uden for denne åbningstid,” fortæller Lars Ebbesen, som gerne kommer på besøg i hjemmet med prøver på tæpper og trægulve.
"Eller for at give en god fast pris på afslibning og behandling af trægulvet eller trappen, der skal se ud som nyt igen," smiler Lars Ebbesen, som netop har renoveret butikken og fået tre nye mærker ind.
”Det er Wicanders, Tarkett og Timbermann. Alle tre mærker er de bedste på markedet lige nu," fortæller Lars Ebbesen.
Når kunderne træder ind i butikken, bliver det Bente, de får vejledning af.
”Jeg glæder mig til at give råd og vejledning i alt omkring farver samt tæpper og trægulve,” slutter Bente Larsen.
Foruden den nye butik, så er Lars Ebbesen også klar med et sponsorarrangement med Jason Watt på Hotel Arnbjerg den 28. november.
Foredraget med Jason watt er en del af årsafslutningen for alle sponsorer i det racingteam Lars Ebbesen kører sideløbende med sit gulvfirma. Og så har alle andre i Varde og omegn også mulighed for at komme til foredraget for 75 kroner pr. person eller 100 ved døren.
Billetten kan bestilles på 3070 1668 eller lars-ebbesen@mail.dk