Fortsæt til indhold

En dag - en nat - en fælles kamp

'Stafet for Livet' skal give mod til de, som kæmper - og mindes de, som tabte kampen

Arkiv
Peter Rasmussen

Kampen mod kræft holder aldrig pause. Den sover ikke - slapper ikke af. Derfor er 'Stafet for Livet' en aktivitet, der forløber hen over hele døgnet. Symboliserer den evige og utrættelige kamp. Samtidig signalerer 'Stafet for Livet' også det sammenhold, der er i kampen - nærheden og nærværet.
Når Stafet for livet åbner i dag klokken 12.00, bliver det med en velkomsttale af tidligere politidirektør Per Larsen som startskud. Herefter følger 'Fighterrunden' anført af Haderslev Tambourkorps.
Damparkens træer vil være festklædte. 30 kreative kvinder og 2 mænd været i gang med strikkepindene, og har frembragt en masse små lapper i glade og lyse farver – mørke og mættede farver – en broget sammenblanding af strikkerier. Broget som livet også er – let og lyst og til tider mørkt og tungt!
Flere af strikkerne har selv haft kræft inde på livet og håber på denne måde at sætte ekstra kolorit på træerne i Damparken til glæde for både deltagerne i Staffetten og andre, der kommer i Damparken.

Tai Chi om søndagen

Søndagen starter med Tai Chi under ledelse af Jacob Mikkelsen kl. 8.30.
Hvis det ikke er nok til at vække sanserne vil der kl. 9.30 Gospel sang ved 'Growing Gospel' og kl. 10.00 gudstjeneste under åben himmel under ledelse af præst Benedikte Pedersen.
Hele arrangementet rundes af med at Haderslev Garden går de sidste runder sammen med Stafet-deltagerne.
Stafet for Livet finder for første gang sted i Haderslev Kommune på initiativ af Haderslev Kommune, JydskeVestkysten og Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling.