En sikker juletradition
Arkiv
Et af de sikre tegn på at julen nærmer sig, er Lions Clubs årlige julelotteri, hvor lodsedlerne er skrabelodder, som kan købes i lokale forretninger samt på gaden af Lions medlemmerne i de gule jakker. Indtægterne fra julelotteriet går ubeskåret til velgørende arbejde blandt unge, ældre og handicappede i lokalområdet. I år har klubben besluttet at man bl.a. vil støtte Børne afd. på Roskilde Sygehus og Roskilde Senior Motion. Skrabelodderne i Lions Julelotteri sælges til søndag 23. december. På billedet ses Svend Stennicke Larsen fra Lions Club Roskilde Centrum præsentere årets Juleskrabelod for Tina Holmbom, fra butikken Cream, som er én af de mange sponsorer til lotteriet.(Foto: Erling J.)