Klar til kamp
Roskilde Håndbold præsenterede deres 1. divisionsdamer og 3. divisionsherrer
Når man som sportshold er godt i gang med en sæson, hvor alle ledige stunder bliver brugt på at træne eller konkurrere, kan det være svært at få tid til at vise personerne bag alt det hårde arbejde frem.
Derfor sørgede Roskilde Håndboldklub for at arrangere en lille sammenkomst før sæsonstart, hvor de introducerede deres 1. divisionsdamer og 3. divisionsherrer.
Holdenes trænere stod for at præsentere trupperne og desuden fortælle lidt om, hvad deres sportslige planer er for den kommende sæson.
Stor stabilitet
Hos damerne var det derfor John Lorentzen der tog ordet.
I sin gennemgang af holdet lagde han blandt andet vægt på, at det var lykkedes for klubben at samle en trup, der består af både nye og unge kræfter.
Desuden har man til 1. divisionsholdet hentet flere spillere ind, der før har spillet for Roskilde Håndbold, hvilket ifølge træneren gav en ekstra dimension af stabilitet til holdet.
Derfor turde John Lorentzen også godt fremture med klubbens ambitioner om at komme ud af sæson 2013/14 som et af topholdene i 1. division.
Et skridt op
Herrernes 3. divisionshold blev præsenteret af deres træner Brian Roos.
Han lagde hovedsageligt vægt på, at herrerholdet er relativt ung, hvilket gerne skulle være med til at sikre både slagkraft og god plads til udvikling henover sæsonen.
Brian Roos gik så langt som til at slå fast, at herrernes målsætning for sæsonen er at blive et af topholdene i 3. division, så man kan komme til at spille om oprykning til 2. division.
hw