Nær-demokrati eller Nær-synet?
Hvor langt rækker det nuværende byrådsflertals udsyn her i Køge kommune? Jeg hvis vi måler fra rådhuset så desværre ikke ret langt. Jeg har brugt lidt tid på at læse i Køge kommunes sidste nye ”visionære” manifest for Kommunens fremtidige udvikling, kaldet kommuneplan.
Det kan konstateres at den mest omhandler afvikling, afvikling af alt der ikke kan ses fra øverste etage på rådhuset, så hvis du bor i Bjæverskov, Lille Skensved, Ejby, Herfølge, Borup, Lellinge, Gørslev, Vemmedrup, Lidemark mv. så eksisterer du faktisk ikke i flertallets optik. Og dog, du kan i bedste fald se frem til at blive nabo til et erhvervsområde med tung trafik eller et nyt alment boligområde (med ghetto potentiale?) ellers er der ingen udvikling overhovedet.
Al investering skal åbenbart kun glæde den del af borgerne der heldigt eller tilfældigt bor tæt på Køge centrum. Nær-demokratiet kræver en kommune i balance. Vi i lokalområderne er faktisk også skattebetalende borgere. Nær-demokratiet vil sikre udvikling og investering i infrastruktur til gavn for alle borgere i kommunen.
John Arne Christiansen
Byrådskandidat for Nær-demokratiet (Liste E).