Z-manden runder 50
Kunstneren Kim Michael der har erstattet s'et i alfabetet med z og ellers er mester for opsigtsvækkende skulpturer af maskindele og eller bærer kunstnernavnet The Zinker, runder de 50 år onsdag 20. november.
Kim Michael har skabt sig eget Z-univers, som man kan se i Roskildegalleriet i Hedegade 1.
Han er også verdenskendt i København for sin skulptur af den siddende mand, der kan ses på Nordre Toldbod i Københavns Havn.
Det med at være verdenskendt er ikke det rene københavneri, for han har en stor del af sit virke i udlandet specielt i golfstaterne i Mellemøsten. I øjeblikket arbejder han på et projekt ‘Nøglen til fremtiden', der skal til De arabiske Emirater.
Han har også været kunstnerisk rådgiver og leverandør til Ecco Hotel og Kongrescenter i Tønder.
Hvis man vil have et overblik over, hvad Kim Michael har bedrevet i sine 50 år, kan man passende besøge Roskildegalleriet, hvor der er en retrospektiv udstilling om årene. Den åbner onsdag 20. november og varer frem til 28. december.
Selve 50-årz dagen bliver markeret på selve dagen fra klokken 14 til 20 i Roskildegalleriet.ja-