Fortsæt til indhold

Om indfødsret og kompetence

Arkiv
Af Anders Deleuran Fajstrup, Radikale Venstre

LÆSERBREV Jeg har nu deltaget i adskillige valgdebatter, hvor alle har været enige om at det skal handle om budskabet, ikke budbringeren.
Når man tænker på det, så er det lidt sjovt at vi kan observere følgende på vej ud fra under stenene:
Fra højre side af stenen kommer den danske udgave af de amerikanske "birthers" (dem, der ikke tror at Obama er statsborger i USA), der stiller spørgsmålstegn ved Jacob Bjerregaards engagement i byen, og fra venstre side af stenen kommer de, der stiller spørgsmålstegn ved om Kenny er kompetent.
Jacob har ved flere lejligheder givet udtryk for hvad han gør: bliver han borgmester, så trækker han sig fra folketinget, og hvis ikke, så vil han sidde sin folketingsperiode ud, og derefter tage stilling til spørgsmålet.
Kenny har håndteret den daglige ledelse af byen i 10 måneder, og blev altså af Venstre vurderet som værende den bedste til jobbet.
Begge er egnede til borgmesterposten, men lad os dog snakke politik i stedet for personer.
Vi skal kravle ud ud af sandkassen og gå ind i et byråd, som samarbejder om at bringe Fredericia videre.