Fortsæt til indhold

Lions var i det rigtig gavmilde hjørne

Arkiv
Rune Weitling

Det kan godt være, at Lions-Club Esbjerg-Strandby festede lød på Sydvesten lørdag aften i anledning af dets 25 års jubilæum. Men mon ikke de to lokale foreninger Ventilen og FrejaCentret også lod en enkelt champagneprop eller to springe lørdag aften. De to foreninger blev nemlig betænkt af Lions Club, og her fik Ventilen, eller ven-til-en, nemlig 15.000 kr., mens der var 10.000 kr. til FrejaCentret.
“Ventilen gør et flot stykke arbejde med at hjælpe ensomme unge, og det er især unge frivillige, der hjælper. Det vil vi rigtig gerne støtte. Samtidig vil vi gerne hjælpe FrejaCentret, som er der for de mennesker, som har været udsat for incest og andre seksuelle overgreb. Vi synes, at begge foreninger fortjener en donation, da de udfører et meget prisværdigt arbejde,” siger Thomas Thomsen, der er pr ansvarlig hos Lions Club.
Pengene er tjent ind ved Lions Clubs årlige juletræssalg ved Restaurant Parken, men i år har man også været heldig, at Esbjerg-virksomheden Arovit har hjulpet til. Virksomheden forærede nemlig alle deres ansatte et juletræ, og derfor kan man faktisk give flere donationer senere i år. Ingen penge går nemlig til administration hos Lions.