En god grund til at finde løbeskoene frem!
Flotte præmier og lodtrækningspræmier ved Jubilæumsløbet mod narkotikaen
I år er datoen for løbet søndag den 15. september. Der er som sædvanligt et voksenløb på hhv. 5 og 10 km. Men også et børneløb over 2 km. Hvor aldersinddelingen er flg.: Op til 7 år: født 2006 eller senere 8-9 år: født 2004-2005. 10-11 år: født 2002-2003. 12-13 år: født 2000- 2001. Tilmelding nu! Man kan tilmelde sig nu - enten via Lions Clubbens, eller atletikklubbens hjemmesider. Prisen for at deltage er 90,- kr. for voksne, og 50,- kr. for børn. Hertil kommer et mindre tilmeldingsgebyr. Børneløbet startes kl. 10.00 af Hvidovres borgmester Helle Adelborg, og hun skyder også de voksnes løb i gang kl. 11.00. - Distancerne er nøjagtigt opmålt af Dansk Atletik Forbund, så man er sikker på at få de rigtige tider. Vi løber igen i år med chip tidtagning, fortæller Per Arild fra Lions Clubben, og det betyder, at man så snart man er i mål kan se sin nøjagtige tid, og man kan selv fra sin egen computer udskrive sit diplom med angivelse af tiden. Så på med løbeskoene og få en dejlig dag i selskab med andre glade løbere.